En sød håndsrækning

Slikhuset i Stubbekøbing havde slik tilovers, fordi en teknisk dato var overskredet. 

​Som for eksempel fødevarekæder, der er modstandere af madspild, fulgte Slikhuset tendensen,

I stedet for at smide ud, blev slikket doneret direkte til Mosegaarden. Via Google fandt indehaverne frem til børnene på Mosegaarden som værdige modtagere.

- Vi syntes, det var synd at smide slikket ud, siger Simone fra Slikhuset i Stubbekøbing.

- Slik har en teknisk udløbsdato,men det er ikke som kød eller fisk, for eksempel. 

- Vi ville gerne give slikket videre til børn, som kan have glæde af det, og valget faldt naturligt på Mosegaarden. 

- Det er første gang, vi giver slik videre, og vi er glade for, at Mosegaarden tog imod det.


Ingen fare

Sukkerholdige varer kan holde sig i årevis, fordi sukkeret virker konserverende, så spis bare løs, selvom slikket har overskredet datoen.
​- Vi skal selvfølgelig helst have frisk og god mad, men skulle skaden være sket, og man er kommet til at købe for meget, så kan det meste mad sagtens spises efter holdbarhedsdatoen, fortæller Birgitte Escherich til TV2.

Birgitte Escherich er rådgiver for organisationen 'Stop Spild Af Mad'


Brugt til skattejagt

I stedet for at frådse løs i de gratis godter, valgte personalet at gemme slikket til en anden lejlighed.
​I strålende solskin holdt Simin fødselsdag, og klassekameraterne var inviteret. Efter flagkage og sodavand, gik den vilde skattejagt gennem legehus, trampoliner, børneværelse, køkken og dagligstuen, hvor skatten blev afsløret.
​Hver deltager fik sin egen slikpose. På den måde fik den betænksomme gestus fra Slikhuset flere hænder at gå på.  

Vi står klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål og mangler svar, er du velkommen til at kontakte os. 

Du kan få fat i os alle ugens hverdage, enten på telefon eller e-mail. Har du akutte spørgsmål eller problemer, så henvend dig på telefonen, så vender vi tilbage til dig.

Børne- og ungehjemmet Mosegaarden

Egebjergvej 7, 4800 Nykøbing F

Telefon: 51 90 02 02

E-mail: uffe@mosegaarden.eu