Der er så mange sange, vi skal huske ikke at glemme.
Fra Oehlenschlager til Anne Dorthe Michelsen,
Ord er magt.
Det er Stephan ved at lære, endda på engelsk.
Han jonglerer med ord og vendinger, som hører en dannelse og sproglig finurlighed til, vi ikke hører hver dag.
En dannelse, der rækker langt ud over "fuck", "super", "en ting-agtig fidus" eller andre gebrækkeligheder.
For eksempel siger han til fotografen, at han må se at få styr på sine ting, når den voksne glemmer sine solbriller i klasselokalet.
Takket være Peter Parker (navnet er kendt af redaktionen), giver han basuner og bjældeklang til ordene i Anne Dorthe Michelsens skildring om varme og kærlighed:
Hjem til min Egn
Der kom den roen
der kom den endelig til mig
Det er utroligt
jeg havde ikke ventet dig
Det er som suset fra skoven
og som fugle på træk
Jeg mærker roen har lagt sig
og min længsel er væk
Der kom den freden
der kom den endelig forbi
Og kærligheden
med alt, hvad den har sluppet fri
Det er som æblernes lygter
i den skinnende regn
Det er angsten der flygter
Jeg fandt hjem til min egn
Der kom den varmen
som smilet fra et søvnigt barn
med dig i armen
bli’r jeg mer’ end dobbelt varm
Lad mig åbne et vindue
lukke eftteråret ind
Med de syngende skyer
og den hviskende vind.
De kan høre musikken og teksten på syngende læber, hvis De gider at have besværet med at finde den selv frederiksempel på Spotify