KOMMENTAR
Af Klaus Lundberg, journalist og medieansvarlig
Denne artikel afspejler ikke nødvendigvis Mosegaardens officielle holdninger.
Juntos como famalia er titlen på et memorandum, John Koldegaard udgav som vejleder i et udviklingsprojekt i Nicaragua. ”Sammen som en familie” var erfaringerne om betydningen af fællesskab som i en familie.
Han vejledte kaffebønderne om at plante det sarte kaffetræ i skygge højt oppe ad bjergskråningerne i områderne omkring Matagalpa.
Sandsynligvis har du drukket kaffe fra Nicaragua uden at vide det. Men en del af bøndernes succes udsprang af familielignende fællesskab.
Der er langt mellem El Sauce til Idestrup, hvor Emmie blev konfirmeret 1. maj 2022.
1. maj er dagen, hvor bønder, arbejdere og godtfolk samles for at hylde ideen om, at sammenhold skaber styrke, vækst og velfærd. Familiesammenhold smider også despoterne ad Hekkenfeldt til.
Idestrup og universet
Der er ingenting, der maner som Idestrup i folkelige klæder, racer, alder og alle køn.
Mosegaardens børn og en enkelt, ung og velplejet mand stiller sig foran kirken og venter på, at dagens hovedpersoner træder ud med god samvittighed.
Gud har nemlig lige fortalt dem, at det da godt kan være, at de ikke tror på ham.
Men han tror på dem.
Det gentager han for en sikkerheds skyld, inden børnene bliver først unge, så voksne og senere helt umulige. Lige meget hvad.
Den Almægtige sidder med i sidevognen resten af livet.
No strings attached, som de siger i udlandet.
Ulidelig lethed
Du skal være et ualmindeligt tarveligt menneske, hvis du overser den detalje i forandringens gang.
Nogle siger, at tilværelsen bor i en ulidelig lethed.
Altså; det behøver ikke at være så svært, når vi bare hører til et sted.
Om det er et palads eller en hytte er underordnet, når paladset eller blikskuret er bygget af fællesskab, som i en familie.
Mosegaardens børn - og en fredelig krigsvogn med skovl
_8486.jpg)
Ved morgenbordet hjemme i huset på Mosegaarden er der sædvanlig søndags-søvnighed, hundeglam og larm fra familiemedlemmerne i huset. Nogle er begyndt at gøre sig klar til at hylde de nye konfirmander Idestrup, andre er endnu kommet ud af nattøjet, men de står klar ved bilerne.
Gensidighedens glæde - glæden ved at glæde sig på andres vegne
Den stækkede kortege, med de andre børn fra Mosegaarden, sætter kursen mod Idestrup.
Konfirmanden, Emmie Daugaard Rasmussen er datter til en af pædagogerne på Mosegaarden.
Mosegaardens børn er ikke påduttet eller manipuleret til at give en gestus af kærlighed og respekt. De benytter sig af menneskets frie vilje, tænker på gaver til dagens hovedperson og overvejer påklædning i rette doser og tidens tern.
Krig og kærlighed
I Nicaragua og i kaffebøndernes familier - som regel et kooperativ – er der også konfirmation - dog ad flere omgange.
Budskabet er det samme - fra Idestrup over Fyns Klausebølle til El Sauce.
Men i Nicaragua og hele Mellemamerika og Mexico kommer pigerne ridende på fællesskabets fineste hest.
Pigerne er gerne klædt helt i hvidt, men de er rene prinsesser, som alle andre børn er prinser og prinsesser i deres egne kongeriger.
Drengene; derimod er ofte udklædt som matroser eller soldater. De bliver kørt i bilerne.
Ikke pigerne. Las muchachas rider 47 kilometer fra Estelí til El Sauce gennem støv og mudderhuller, mens deres fædre stolt venter ved kirken, hvis de har nået at gøre den færdig.
I Idestrup var der ingen heste den dag, Emmie bliver konfirmeret.
Ingen heste men flotte biler
Men der er store, velplejede køretøjer, endda en kampvogn.
Der er ingenting, der maner som en kampvogn foran en kirke. I Idestrup.
Det beviser, at krig og kærlighed er de to faktorer, som binder mennesker sammen eller skiller dem ad.
Bindemidlet er, som John Koldegaard skrev:
"Juntos como familia”.
John fra Nicaragua deler i øvrigt navn med en kollega, som mistede hovedet, fordi han døbte mennesker i Det hellige Land.
John The Baptist eller Johannes Døberen, som vi kender ham bedst.
Den finurlighed og alvor har faren til pigen i det gule nattøj ved morgenbordet på Mosegaarden overset da det lille menneskebarn opfattede det som et forbud om være medlem af et fællesskab.
Denne artikel er skrevet med øjnene, som så, den dag, Emmie Daugaard Rasmussen kom ud fra kirken.
Godt nok stod der en kampvogn, men den var ikke farlig.
Den er først farlig, når mennesket beslutter sig til at gøre en ende på kloden og os, der bor på den.
Det, sker ikke, så længe vi er:
”Juntos como familia”.